Skårlægning
For at lave tør flis (30-40 % vandindhold) kan
poplerne fældes med skårlægger (se video) fra sensommeren og
efterlades på arealet til tørring i løbet af efteråret.
Efterfølgende flishugges træerne med majssnitter direkte i
udkørselsvogn. Køres til lagerplads og transporteres efterfølgende
til varmeværk.
Fordelen ved denne høstmodel er, at kørsel med tunge maskiner på
arealet udføres, når jorden er tør. Desuden afregnes den tørre flis
til en højere pris. Endvidere betyder det reducerede vandindhold,
at flisen er mindre tilbøjelig at "brænde sammen" og formulde.