horsted
ForsideOm osNyhederPressemeddelse

Pressemeddelse

560 ha tilplantet med energipoppel i foråret 2011

Danske landmænd har taget godt imod Energipoppel som flerårig energiafgrøde

Energipoppel har fundet vej til 560 tilplantede ha efter introduktion på det danske marked i 2010.

 

Godt 18 måneder efter at de første stiklinger blev sat i jorden har interessen for Energipoppel på landbrugsjord været støt og stejlt stigende. Fra 40 ha i 2010 har Forstmiljø i foråret 2011 leveret plantemateriale til 560 ha energiplantninger med højtydende italienske poppelkloner. Og både professionelle landmænd og fritidslandmænd har taget godt imod Energipoplen, lyder det fra Forstmiljø:

- De professionelle landmænd ser afgrøden som del af deres markproduktion. Energipoppel dækker samtidig efterafgrødekravet og er et produktivt alternativ til de mere marginale jorde. Fritidslandbrugerne har fokus på dyrkning af deres egen energi i form af brænde eller flis, fortæller Jens Stenhøj fra Forstmiljø.

 

Italienske rødder trives i dansk jord
Trods deres oprindelse i Italien viser de første erfaringer, at Energipoppel trives godt på vores breddegrader. De 22 cm store stiklinger har siden plantingen i foråret 2010 haft en imponerende tilvækst. Enkelte steder har planterne nået en højde på 5 meter og en fældediameter på 7 cm efter 18 måneders vækst.

- Poppel er nem at dyrke, når den først er etableret. Intensiv renholdelse er nødvendig i starten, men træerne lukker hurtigt over arealet, fortæller Bo Schjødt Andersen.

 

Individuelle dyrkningsmodeller og gode tilskudsmuligheder
Energipoppel kan dyrkes i forskellige modeller tilpasset forholdene hos den enkelte landmand.

- På store og regulære arealer høstes poplerne hvert andet eller tredje år, hvor de er 5-8 meter høje. På mindre og kuperede arealer høster vi hvert 6-10 år. Her kommer energiplantningen til at fremstå som egentlig skov", siger Jens Stenhøj fra Forstmiljø.

Energipoppel er landbrugsafgrøder med mulighed for at modtage tilskud via EU-enkeltbetaling og ekstensiv jordbrug. Energipoppel betragtes også som efterafgrøde. Der plantes desuden mange arealer som skovrejsning, der dog skal fældes hvert 10. år for at opretholde EU-tilskuddene. Samtidig er det bæredygtig energi, og Energipoppel er et af svarene på stigende behov for biomasse. Derfor er det foreløbigt indtil 2012 muligt at få etableringsstøtte til plantning af energiafgrøder på landbrugsjord.

 

Markvandringer over hele landet til efteråret
Forstmiljø arrangerer markvandringer i løbet af september og oktober i plantager over hele landet. Her er det muligt at få mere information om etablering, renholdelse, afsætningsmuligheder og økonomi.

Markvandringerne annonceres i landbrugsaviser og på www.energipoppel.dk, hvor det også er muligt at læse meget mere om dyrkningsmodeller og tilskudsmuligheder.

 

Kontakt Forstmiljø
Forstmiljø A/S har eneforhandling på Energipoppel i Danmark og drives af skovbrugsfaglig ekspertise. Yderligere oplysninger:

Jens Stenhøj Jørgensen, mobil 4026 1172
Bo Schjødt Andersen, mobil 2138 8675

Andre nyheder
Energipoppel
Ribevej 47
8723 Løsning

T 4026 1172
F 7565 0575

E kontakt@energipoppel.dk
www.energipoppel.dk
Kontakt
Jens Stenhøj Jørgensen
T 4026 1172
Bo Schjødt Andersen
T 2138 8675
Energipoppel er et produkt fra