Vækstvilkår
Poppel trives på både sandet og leret jord, bedst i jord med en
pH værdi på 4,5-8,5. Blandt de enkelte arter og kloner er der meget
forskellige krav til voksestedet. Derfor er det vigtigt at vælge
det rigtige plantemateriale til kulturanlæg.
Poppelarternes tilvækst afhænger af mængden af tilgængeligt vand.
Derfor trives popler bedst på jorder med god evne til at holde vand
(hydraulisk kapacitet), men sender gerne sine rødder dybt for at
finde vand. Poppel kan dyrkes på våde områder og har et stort
vandforbrug i vækstperioden. De tåler dog ikke oversvømmelse i mere
end en måned.
Poppel er en udpræget pionertræart. Derfor skal man ved dyrkning
sikre størst mulig lysmængde til beplantningen for at opnå optimalt
udbytte i produktionen.
Sygdomme
Poppel har som alle planter en række
skadedyr og sygdomme tilknyttet. Som de mest betydende kan nævnes
poppelskurv og poppelrust, samt svampen Marssonina og barkpletsyge.
Alle kloner fra Alasia er udviklet og testet mod høj resistens over
for disse sygdomme.